| Vis stor: []
|
| Sprog: (ikke blevet opdateret)
Undertekst: (ikke blevet opdateret)
|
| Beskrivelse:
45-årige Sadie Kajtazaj fra Middelfart har fået diagnosen PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) som følge af voldsomme krigsoplevelser i ex-Jugoslavien. Gennem flere år har hun været i behandling på Psykiatrisk Afdeling Middelfart og RCT Fyn (nu Afdeling for Traume- og Torturoverlevere). Filmen er en indlevende detektivisk fortælling rundt om Sadie - brikker til et puslespil, der aldrig helt går op, men som giver seeren et unikt indblik i, hvad det vil sige at have PTSD.
"Du må ikke slippe min hånd, mor" Sadies fortælling vender hele tiden tilbage til den dag i 1998, hvor en serbisk milits river hendes fireårige søn ud af armene på hende. Hun havde lovet sønnen, at hun aldrig ville slippe hans hånd. Det løfte kunne hun ikke holde, og den dag i dag er hun stadig plaget af en fortærende skyldfølelse.
Fange i "Det triste hus" Den serbiske milits tager Sadie til fange. Under trusler om tortur og overgreb på børnene forsøger de at fremtvinge oplysninger om Sadies mand, der er involveret i guerillabevægelsen. Sadie fortæller brudstykker om tiden i det, hun kalder "Det triste hus", men hun formår stadig ikke at sætte ord på de forfærdelige oplevelser.
Selv den stærkeste er sjældent stærk nok Det lykkes Sadie at flygte til Danmark, hvor livet dog ikke bliver lettere. Hun er ødelagt fysisk og psykisk, kan ikke tage sig af sine børn og lever med konstant angst for sine omgivelser. I næsten tre år er hun i behandling på Psykiatrisk Afdeling Middelfart og derefter på RCT Fyn i Odense (nu Afdeling for Traume- og Torturoverlevere). Behandlingen er en succes. Da hun begynder behandlingen, kan hun ikke overskue almindelige hverdagsting som at lave en kop te til sine børn. Men behandlingen hjælper så meget, at hun i 2008 begynder på en videregående uddannelse i økonomi på IBA i Kolding. Traumerne bliver dog ved med at vende tilbage, og Sadie lider stadig af PTSD.
Kampen mod traumerne Filmen skildrer Sadies historie dels gennem interviews med Sadie og dels gennem scener mellem hende og de behandlere, der har hjulpet hende i kampen mod traumerne. Sygeplejersken, som var sammen med hende hver dag i næsten tre år på den psykiatriske afdeling. Psykologen, der som den første fik hende til at tale om sin fortid. Fysioterapeuten, som efter hver session skal løse op for den krop, der er spændt som en flitsbue på grund af psykiske traumer. |
|
| Instruktør: Jørgen Flindt Pedersen
|