Beskrivelse:
Som I Himlen Den internationalt anerkendte dirigent, Daniel Daréus, afbryder drastisk sin karriere og trækker sig tilbage til sin barndomsby i Norrland. Snart opfordres Daniel til at komme og lytte til det lokale kirkekor, som øver hver torsdag i forsamlingshuset - bare for at give nogle gode råd. Daniel har svært ved at afslå, og fra det øjeblik er intet som tidligere i den lille by. Mens koret udvikler sig og vokser, får Daniel både venner og fjender. Og han møder kærligheden...
Således Også På Jorden Lena elsker folk-rock og country, så det er med stor usikkerhed, at hun takker ja til at tage sig af musikken i byens mennesketomme kirke. Det bliver startskuddet til en kæde af begivenheder, som rusker op i folks drømme og længsler. Samtidig er hendes arbejdsmetoder stærkt provokerende for omgivelserne. Det bliver tydeligt for både Lena og landsbyboerne, at der ikke fi ndes nogen mere revolutionerende kraft end dans og musik. "Således også på jorden" er Kay Pollaks selvstændige og fritstående opfølger til den Oscar-nominerede 'Som i himlen'. |
|