Beskrivelse:
6 dejlige episoder for store og små om den søde Nana og hendes far. Vi følger Nana på hendes første skoledag, og hører andre dejlige historier når hendes far prøver at forklare Nana om livets små sider.
Kan eller skal? Er man skolemoden, når man må sidde på forsædet, eller først når man er lige så gammel som ens far synes, han var? Er han overhovedet barnets far, og spiste han virkelig så mange madder, da han gik i skole?
Først til venstre - og så til højre Klemmer Nanas gummistøvler? Eller vil hun bare ikke have dem på? Så hun virkelig to bankrøvere og en børnelokker på vej til skole? Eller er det bare en syg undskyldning? Trolde eksisterer i hvert fald ikke, men det gør politibetjente, og dengang Nanas far gik i skole fortalte han simpelthen sine forældre ALT.
Sid stille dernede Kunne Nanas far have fået arbejde, hvis ikke hendes viskelæder havde lugtet af appelsin? Hvor kommer de fire æggemadder fra? Hvem skal udstoppe fisken, og hvorfor er det lige meget, hvad mælken koster i Farum, når den ene appelsin er rådden, og Nanas far blev kattekonge, men ikke populær?
Roser er røde Hvorfor kan Anders ikke sove hos sig selv, og hvad lavede Nanas far, da Benny sov hos ham? Hvor store ål kan der fanges i en dansktime, og hvem siger, at blå ting absolut skal kunne bruges til noget? Hvem pjækker, og hvad er det, der er så dejligt med Claus fra niende?
Ægget og hønen Er det synd for kartofler, og kan de reddes, når først de er skrællet? Hvorfor græder Nanas far, og hvem tisser i sengen om natten?
Frygt ikke Trænger frk. Lind til et par fridage? Hvem dræbte kagemanden, og kan man virkelig ikke få for mange bordskånere? Kan man være både Gud og pølsemand, og hvordan kan nogen glemme en herrens engel? |
Andre udgaver af samme produkt: | Nana | DVD (Brugt) | Med dansk tale | 50,00 kr |  |
|